Grænser & seksuelle gråzoner på skoleskemaet

Foto

Af RedenUng Aarhus - 16.03.2022

I RedenUng er vi dialogstartere. Vi taler med unge om grænser, seksuelle grænser, seksuelle gråzoner, datingliv og konsekvenserne ved sugardating/prostitution. Dette gør vi gennem vores undervisningsforløb, som er gratis indtil udgangen af 2022.

Flere undersøgelser viser, at et større antal unge bytter/sælger seksuelle ydelser – eller er i en form for seksuel gråzone. Vi har i RedenUng Aarhus et stort kendskab til, hvilke risici og konsekvenser gråzoneprostitution og sugardating kan have for unge mennesker.

I vores tre undervisningsforløb 1) Grænser i gråzonen 2) Dating for sugar & nøgenbilleder 3) Seksuelle gråzoner, starter vi en dialog med elever om mulige konsekvenser ved manglende grænsesætning og ved bytte/salg af seksuelle ydelser. Vi taler også om konsekvenserne, når man befinder sig i en seksuel gråzone.

Få besøg af RedenUng Aarhus og sæt grænser, grænsesætning, datingliv og seksuelle gråzoner på skoleskemaet.

Formålet med vores undervisningsforløb er gøre unge mere bevidste og reflekterende om egne grænser i mødet med nutidens datingliv og om seksuelle gråzoner samt hvilke mulige konsekvenser de kan støde på ved grænseoverskridende adfærd eller med sugardating/gråzoneprostitution.

Vi arbejder elevinddragende gennem dialogiske øvelser og ud fra et normkritisk perspektiv.

Yderligere information
Alle vores forløb varer 2 timer inkl. en pause på 10 min. Forløbet kan også kortes ned efter behov. Se vores kontaktinformationer i nedenstående link.