Gerdas rejse – en teaterinstallation

07.11.2016

Teater Refleksion åbner den 20. november dørene ind til en verden af sne og is. Igennem de seneste måneder har scenograf Mariann Aagaard og en mindre hær af hjælpere og teknikere været travlt beskæftigede med at omdanne teatrets lokaler til en kæmpe installation. I disse dage arbejder der to scenografer, to videokunstnere, tre scenografassistenter, to teknikere – og et varierende antal frivillige på at få det hele færdigt til åbningen.

Teaterinstallationen er inspireret af H. C. Andersens eventyr ”Snedronningen”. I installationen kommer eleverne (og lærerne) til at rejse i små hold, der følger i Gerdas fodspor. Gerda der med sin varme og urokkelige kærlighed overvandt hekseri, røvere og Nordpolens isnende kulde for at nå frem til Snedronningens slot.

Skolevisninger: Tirsdag-tordag kl. 9.00, kl.11.00 og kl. 13.00 i perioden 22. nov. – 15. dec.
(Bemærk at der kun er plads til én klasse pr. visning)

Målgruppe: For alle fra 6 år

Der kan opnås statslig refusion til Gerdas rejse. Billetpris dermed 30 kr. pr. billet.

Yderligere information