Fremtidsverden år 2079

31.03.2016

Science Museerne sørger overbygningsklasser til at afprøve en ny workshop tirsdag den 19. april eller onsdag den 20. april.

Science Museerne har videreudviklet storylinen i forløbet ”Design en plante”, og har brug for hjælp til afprøvning og evaluering af forløbet!

Eleverne skal besøge det fiktive forskningscenter Demeter, som er en forskningsstation i Væksthusene. Her skal de hjælpe forskerne med at designe planter til en af tre klimazoner, der er repræsenteret i Væksthusene. Det er en vigtig opgave, da vores byer, såkaldte Super Cities, igennem mange år har udviklet sig uden fokus på grønne områder. Forskerne er nu for alvor nødt til at forholde sig til de konsekvenser, det har for indbyggerne.

Forud for besøget i Væksthusene skal eleverne se en introduktionsvideo, der etablerer den fiktive ramme, som workshoppen arbejder indenfor.

Der arbejdes med planters morfologi, fysiologi, klimazoner og design.

 

OBS!

  • Både elever og lærer skal deltage i en mundtlig og skriftlig evaluering i forlængelse af workshoppen
  • Der skal gives tilladelse til fotografering af eleverne, med henblik på brug af billeder på Science Museernes hjemmesider, flyers m.m.
  • I skal have mulighed for at forberede jer til besøget, max en time
  • I skal kunne deltage i workshoppen tirsdag den 19. april eller onsdag den 20. april. Begge dage fra kl. 10.00 til 12.00 plus den efterfølgende evaluering.

Klassen vil blive udvalgt efter først til mølle-princippet.