Film og udendørs workshop på din skole

Film til 0.-2. klassetrin: Genfundet

Af Salaam Film og Dialog - 25.05.2020

Inviter Salaams oplevelsesaktør ud på din skole med film og workshop og få inspiration til, hvordan vi sammen kan åbne op for børnenes perspektiver, følelser og temaer, der er i spil lige nu samt til leg og samvær med nye afstande! Kun 20 kr. per elev.

0.-2. klassetrin: Genfundet Vi viser vi den korte hjertevarmende animationsfilm Genfundet, der både handler om venskab og om at være kreativ, finde tålmodighed og styrke, hvis man bliver adskilt.

Fag: Dansk og billedkunst
Sprog: Ingen tale
Film + oplæg: 8 min. + 60 min. oplæg

Læs mere om WORKSHOPPEN her
Download UV-materiale som del i kortfilmpakke her

Oplevelsesaktør Astrid Stegeager
Med Astrids oplæg og aktiviteter kommer I ind på de forandringer, der sker lige nu, med udgangspunkt i børnenes perspektiver. Hvordan er deres verden blevet anderledes? Oplægget vil desuden give eksempler på, hvordan vi kan lege og være sammen med nye afstande.
Læs mere om Astrid her

2.-5. klassetrin: Månens vogter. Ud fra denne fortryllende animationsfilm tager vi fat om nogle af de stærke temaer, der kan være forbundet til coronakrisen. Filmen foregår på en lille planet fyldt med eventyrlige væsener. Den naturlige orden opretholdes af solen, månen og deres vogtere. Nogle vogtere handler selvisk og for egen vinding, mens andre tænker på helheden og alles bedste.

Fag: Dansk og billedkunst
Sprog: Dansk tale
Film + oplæg: 86 min. + 60 min. oplæg

Læs mere om WORKSHOPPEN her
Download UV-materiale her

Oplevelsesaktør Astrid Stegeager
Astrid vil tale med eleverne om menneskets trang til alle tider om at fortælle historier – historier om opretholdelsen af en balance i verden mellem mørke og lys, kulde og varme, ondt og godt. Hvad betyder sådan en balance for os i dag? Hvad gør vi os f.eks. af tanker om bæredygtighed? Og hvad kan filmen sige om vores forhold til hinanden under coronakrisen ?

Book til din klasse inden sommerferien32 118 288 eller skriv til skole@salaam.dk.

Kontakt os, hvis I vil lave en aftale med en anden film eller til andet klassetrin, så skræddersyr vi et arrangement til jer.

Find andre film i vores katalog her

Yderligere information
Praktiske forhold ude på skolerne: Oplægsholderen møder 30 minutter før filmvisningen. Læreren introducerer klassen for arrangementet og streamer filmen med eller uden oplægsholder. Vi foreslår, at den valgte film vises for hver gruppe af elever i hvert deres lokale samtidig. Vi forestiller os max 2-3 grupper per arrangement. Oplægsholderen kommer rundt til hver gruppe og ser med undervejs, hvis muligt. Efter filmen har oplægsholderen 60 minutters kreativt oplæg som enten kan bruges til én lang seance for alle udendørs eller til 2-3 mindre oplæg i hver gruppe efter hinanden indendørs som udendørs. Aftal på forhånd med os, hvordan I tænker, det kan lade sig gøre hos jer.