Film og aktiv læring med Salaam Film og Dialog

Af Salaam Film og Dialog - 03.02.2020

Kunne du tænke dig, at dine elever får en anderledes oplevelse med en af vores oplægsholdere? Så grib chancen nu! Vi tilbyder nemlig film med dertilhørende oplæg og workshop til grundskolen og ungdomsuddannelser, hvor der er fokus på FN's 17 verdensmål.

Salaam Film og Dialog har kun to arrangementer tilbage dette skoleår i Aarhus Kommune, ét dialogarrangement og én workshop så slå hurtigt til.

Der kan vælges én af følgende workshops:

  •   2.-5. klassetrin har vi en workshop sammen med filmen Manolos Magiske Rejse, hvor vores oplægsholder Astrid Stegeager udfolder temaer fra filmen med fokus på mangfoldighed gennem tegning.
  • 4.-9. klassetrin har mulighed for at få besøg af vores børnerettighedsekspert Birgitte Krogh-Poulsen, som medbringer dokumentarserien: Tro Håb Afghanistan.
  • For 6.-10. klassetrin viser vi filmen Almanya om de tyrkiske migranters vej til Vesteuropa. Vores oplevelsesaktør Sibel Özcan har særligt fokus på kulturmøder og vil inddrage egne erfaringer. Eleverne får mulighed for at tegne og fortælle deres egen historie.

Læs mere om alle workshops på: https://www.ulfiaarhus.dk/grundskole/salaam-skole-film-og-aktiv-laering 

Til dialogarrangementet kan der vælges én af følgende film med oplæg: Storken Richard til 1.-3. klassetrin, Børnene på Silkevejen til 2.-5. klasse, Almanya til 6.-10. klasse og The Other Son til 8. klasse-ungdomsuddannelser. I oplæggene vil Salaams flerkulturelle oplægsholdere bringe deres egne erfaringer og historier i spil i dialog med eleverne.

 Læs mere om de forskellige film og oplægsholdere på vores hjemmeside: www.salaam.dk/filmkatalog

Yderligere information
Giv dine elever en inspirerende oplevelse med film og dertilhørende oplæg eller workshop for kun 20 kr. pr. elev. Book arrangementet på salaam@skole.dk eller ring på tlf: 32 118 288 Vi tildeler arrangementet efter først-til-mølle princippet - skynd dig at booke nu!