Film i Skoven / dagtilbud

Af Film i Skoven - 18.03.2019

I år har vi hos Film i Skoven fire nye workshops til de 4-6 årige børn i Aarhus. Vi viser nogle af de allerbedste nye kortfilm og tv-serier til børn, har koncert med Danmarks bedste børnemusikorkester, og laver farverige workshops, hvor skoven inddrages til spændende leg og læring.

Tag på en fantastisk rejse til månen sammen med Ramasjang-vært Jacinta i selskab med det anmelderroste børnejazzband Æsken, eller se filmen om Grøffeldyret, og tag derefter på interaktiv jagt i skoven efter filmens karakterer. Vær med, når vi lader tæppet falde til helt nye afsnit af Min lille hund Mester, hvor også skaberne bag serien kommer og laver en sjov tegne- og collageworkshop, eller lad børnene lege som små og vilde dyr efter de har set vores festlige samling af de bedste nye animationskortfilm.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en magisk tur i Riis Skov, hvor ramsløgenes duft nulrer i næsen, imens børnenes horisonter udvides i samspil med naturen.