Få en kunstner ud på skolen

workshop med kunstneren Mormor

20.04.2020

Lad kunsten komme ud til jer, når I ikke kan komme ud til den.

På trods af de særlige restriktioner ifm. Coronavirus, kan I få en kunstner ud på jeres skole. Forløbet skal naturligvis tilpasses den enkelte klasse/årgang/skole. Det kunne være musik eller teater i skolegården eller det kunne fx være et billedkunstprojekt, hvor kunstneren arbejder med små grupper. Børnekulturhuset støtter sådanne projekter med puljen Hel kunstner til halv pris. Måske har du selv en idé til, hvad det kan være. Ellers kan du vælge et forløb fra hjemmesiden kunstkikkert.dk.

Kontakt Børnekulturhusets børnekulturkonsulent Astrid Guldhammer (asg [at] aarhus [dot] dk / 29204434) for sparring til, hvordan et sådant projekt kan stables på benene ude hos jer.

Læs mere om Hel kunstner til halv pris her

Find projekter i kunstkikkert.dk