Få en kunstner ud

28.03.2019

I 'En ræv bag øret' tilbyder Børnekulturhuset et forløb med en professionel kunstner ude hos jer - både på skolen eller i daginstitutionen.

For kun 2000 kr. kan I få en professionel kunstner ud til jer og arbejde med børnene af flere omgange - i alt 15 timer + 3 timer til planlægning/opfølgning.

Projektet 'En ræv bag øret' fremmer børns møde med kunsten og den kunstneriske proces. Gennem et personligt møde med en professionel kunstner ude på den enkelte skole eller institution udvikles forståelsen for forskellige kunstneriske udtryksformer og kunstens evne til at udtrykke følelser og holdninger. Projektet vægter, at børnene selv får erfaring med æstetiske arbejdsprocesser gennem mødet med kunstneren og muligheden for at fordybe sig i den kunstneriske proces.

Vælg mellem følgende kunstnere:

  • Ole Grøn, billedkunstner
  • Ginette Wien, keramiker
  • Marianne Thingholm, billedkunstner
Yderligere information
Læs mere i kataloget (PDF)