Efterworkshop for udskolingen til foråret

Vi er optimistiske og tror på, at der snart kommer en tid, hvor vi igen kan invitere skoleelever ind i vores sal og se teater. Dog vil vi gerne gøre mere end det, og derfor tilbyder vi en efterworkshop til teenageforestillingen "I'de fucking bedste" i marts måned.
En workshop hvor en teaterpædagog kommer ud til klassen på skolen for en eller to dage, efter at eleverne har været inde og se forestillingen. Gennem fysiske, dramatiske og reflekterende øvelser får eleverne mulighed for at sætte fokus på deres egen sanselige og æstetiske oplevelse af forestillingen og dens tematikker. Her er ikke endegyldige løsninger eller rigtige og forkerte svar. Det er den enkelte elevs oplevelse og mening, der er i centrum. Vi søger at give den enkelte et rum til at dvæle ved, give eftertanke til og udtrykke sig om sin egen oplvelse og tanker. Hvad sker der, hvis vi i stedet for at sige "I'de fucking bedste' giver taleretten til de unge, så udtalelsen bliver "VI' de fucking bedste"?
Er du og din klasse interesseret i en efterworkshop? Kontakt Ida Szatkowski på ims [at] filuren [dot] dk. En efterworkshop kan kun bookes i forbindelse med billetter til forestillingen "I'de fucking bedste', som spiller fra d. 11.-18. marts i Teaterhuset Filurens sal.