De store tegner! - for 9. og 10. klasse

27.05.2016

Børnekulturhuset tilbyder et forløb med kunstner Ole Grøn. Giv dine elever et helt konkret kommunikationsredskab i - og med - hænderne gennem indblik i tegning som håndværk og kunstnerisk udtryk.

Tegning har opnået en ny anerkendelse som pædagogisk redskab, der kan styrke både kreativitet og læring. Visualisering, sketching, grafisk facilitering m.m. fremmer forståelse og kommunikation. Og det er slet ikke så kompliceret, som det lyder. I denne workshop arbejder vi med flere sider af tegning og billedsprog, bl.a. notatteknik for til sidst at gå i dybden og prøve kræfter med tegning som kunstart. Dette forløb foregår ude på skolen under kyndig ledelse af tegner og kunstmaler, Ole Grøn. Forløbet kan integreres i alle fag efter aftale med kunstneren.

Forløbet er i uge 45 og 46 - to dage á 2 timers varighed.

---

Vidste du, at ULF i Aarhus betaler regningen, når du booker undervisningsforløb i skoleåret 2016/2017?

Læs mere om GRATIS undervisningsforløb her

 

 

 

Yderligere information
Forløbet foregår ude på skolerne. Eleverne får udleveret en personlig tegneblok, en tegneblyant og en tuschpen som arbejdsredskaber. Derudover får de nogle ark A4 kvalitets-tegnepapir med passepartout til den afsluttende del af forløbet.