Gratis

Natursamarbejdet på egen hånd

Beskrivelse

Institutioner og dagplejere er meget velkomne til at bruge Natursamarbejdet og aktiviteterne på egen hånd. Hvis I vil være sikker på, at f.eks. bålpladsen ledig, er I nødt til at booke på forhånd.

Historisk Værksted: Book en vikingehytte hvor der er plads til 100 børn, bålplads, adgang til vand, udendørsborde, bålgrej o.m.a. I kan også booke den til de mindste, hvor der er mulighed for at tage middagslur på lamme- og rensdyrskind.

Kikkerter: Tag på fugletur med børnene til fugletårnet. Vi har både ark og kikkerter til fri afbenyttelse.

3 Sansehuse: I sansehusene finder I aktiviteter til forskellige alderstrin. Hvert sansehus har et tema: 1) Natursamarbejdets dyr og planter, 2) Nærnaturen, 3) Energi og vejr (denne er mest egnet for skolebørn).

Bålplads: Vi har flere bålpladser, hvor I er velkomne til bruge. Vi stiller gerne brænde o.a. frem.

Springbane: Her kan I udforske deres fysik og springevner, og sammenligne med dyr I kender.

Vandhulstur: I kan låne fiskenet, bakker m.v., så I kan udforske livet i vandhullet.

Affaldskirkegård: Følg nedbrydningsprocessen af forskelligt affald.

Krible-Krable land: Vi har et helt land til gode for smådyr. Tag krible-krable kufferten med og kig under træ og sten.

Kartemaskine: Vil I karte uld, som I kan tage med hjem til videre brug, kan vi stille både med uld fra egne lam og en kartemaskine.

Formidlingsrummet: Her finder I sjove kasser som beskriver vores aktiviteter, en høkasse til fri afbenyttelse, hvis man skal have varmet risengrød samt aktivitetskufferter som understøtter vores aktiviteter. Der er kostumer i de fleste kufferter til udklædning og rollespil. Vi har bla. kufferter om bier, krible-krable, heste, høns, får o.m.a.

Formål

Få et ekstra uderum på Natursamarbejdet, hvor der er højt til loftet og alle sanser kommer i spil. Her kan i selv inddrage læreplanstemaerne eller i kan få nye ideer til, hvordan i kan arbejde med de forskellige læreplanstemaer på Natursamarbejdet og senere hjemme i institutionen. Børnene får mulighed for at gå på opdagelse, udforske og eksperimentere i de nye rammer. De oplever dyrenes adfærd og færden på hel tæt hold, prøver kræfter med vind og vejr eller bare nyde de autentiske omgivelser.

Sted
Natursamarbejdet
Louisevej 100
8220 Brabrand