Lægen, alkymisten og stjernerne

Beskrivelse

I Gammel Estrups helt egen alkymistkælder fra slutningen af 1600-tallet, vil Tycho Brahe give fortryllende fortællinger om nattehimlen. Børnene vil herefter selv agere som alkymister og stifte bekendskab med de fire elementer, mystiske væsner og alkymistens opgave som læge. I dette maigsk/videskabelige værksted kan vi lave mange forskellige og spændende eksperimenter!

Aktiviteter
  • Dialogbaseret undervisning.
  • Præsentation af kostumeklædt museumsformidler.
  • Eksperimenter og alkymistiske undersøgelser.
Baggrundsviden

Der udleveres relevant materiale ved tilmelding.

Forslag til forberedelse og/eller efterbehandling i daginstitutionen

Der udleveres relevant materiale ved tilmelding.

Formål

Natur, udeliv og science. Krop, sanser og bevægelse. Kommunikation og sprog.

Formålet med forløbet er at vække børnenes lyst til at udforske naturen og samspillet mellem natur og menneske. Dette skal ske ved at give børnene en kropslig og sanselig oplevelse med astrologi og videnskab, bl.a. igennem leg og undersøgelser af skov og stjernehimmel. Samtidig skal børnenes sociale kompetencer, sproglige -og personlige udvikling understøttes i forløbet, imens de lærer om naturen og kulturelle udtryksformer og værdier.

Mange spændende historier knytter alkymien til de danske herregårde og også på Gammel Estrup har herremændene forsøgt sig med eksperimenter i det skjulte kælderrum. Gammel Estrups historiske forbindelser til videnskaben og alkymien i renæssancen åbner for en spændende verden, der både appellerer til børnenes fantasi og giver stof til eftertanke.

Sted
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tilmelding

Ring eller skriv, så kan vi i fællesskab planlægge jeres museumsbesøg.

Tilmelding
Tlf.nr. 87950705