Få et ekstra uderum på Natursamarbejdet, hvor alle sanser kommer i spil.
På Natursamarbejdet kan I får jeres egen spiselige have, hvor I følger processen fra frø til grøntsag. I kan komme på besøg i jeres haver så ofte, I vil. Vi stiller haveredskaber, frø og udekøkkenudstyr til rådighed, som I frit må benytte.
På fem af jeres besøg har I mulighed for at få en medarbejder fra Natursamarbejdet med i haven. Her kan I få vejledning, hjælp, fif og gode råd omkring havedyrkning. I løbet af sæsonen vil I også have mulighed for, at lave mad af jeres afgrøder sammen med en formidler. Det kan være på Natursamarbejdet eller hjemme hos jer i institutionen.
Alle kan deltage, da forløbet tilpasses børnenes alder og jeres haveerfaring.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM