Gratis

Halfdans ABC på egen hånd

Beskrivelse

Halfdans Rasmussens ABC-univers:
Læs højt og leg i det hyggelige læse-legehus. Med inspiration fra Halfdan Rasmussens ABC-univers kan eleverne finde bogstaver, læse højt og lade fantasien og legen blomstre, mens de går på opdagelse på egen hånd. I kan synke ned i sofaen og nyde rimene i ro og mag. I kan finde ting eller billeder fra hvert af Halfdans rim – måske gemmer tingene sig i kufferter og kagedåser? Stav jeres navn med ærtepose-bogstaverne eller postkortene. Eller stav til nogle af ordene fra rimene. Forløbet igangsættes med en introduktion ved én af Børnekulturhusets medarbejdere. Vi kan stå til rådighed for sparring undervejs i forløbet, men I er også meget velkomne til at anvende ABC-universet selv.

Teaterrummet:
Børnekulturhusets teaterrum fyldt med udklædningstøj i alle størrelse, så det er muligt at indtage mange forskellige roller og lave jeres eget lille teaterstykke. I bestemmer selv om der er fri leg eller om I vil skabe en lille forestilling. I vil blive modtaget af en medarbejder fra Børnekulturhuset, derefter er aktiviteten på egen hånd. I booker en formiddag (kl. 9.30.11.30). Her råder I over både Halfdans ABC-univers og teaterrummet. Er I mange kan I fordele jer i de to rum og bytte halvvejs - der kan max. være 12-14 børn i Halfdan Rasmussens ABC-univers ad gangen.

Formål

I kan arbejde med bogstaver, rim og remser på en sanselig og legende måde i Halfdans ABC-univers. I kan arbejde med at udtrykke sig gennem forskellige roller i teaterrummet. I kan arbejde med at skabe fortællinger i teaterrummet.

Sted
Børnekulturhuset
Valdemarsgade 1F
8000 Aarhus C

Indgang F. Ring på dørtelefonen 'Børnekulturhuset'

Tilmelding