En dag på Aarhus Musikskole fra ca. kl. 9-12. En dag der åbner op for alle sanser, fantasi og leg gennem et musik-eksperimentarie, baseret på en fælles mission.
Vi skal hjælpe to børn der er blevet væk. Det starter sådan her:
En flaskepost er fundet.
Et råb om hjælp. Vil I hjælpe?
ET FORLØB I 3 DELE (3 x ca. 50 min.)
MUSIK-EKSPERIMENTARIE: vi synger, spiller og danser til folke- og børnesange, samt til klassiske værker. Der indgår både sange I kender og populære folkesange fra resten af verden. De instrumenter, vi spiller på, er fra hele kloden, udvalgt med fokus på, at de er nemme at få til at lyde godt og at de understøtter stemning og fortælling.
Rundkredsen er afsæt for samskabelsen af den fælles musik-teater forestilling.
DEN RØDE TRÅD: vi arbejder med en magisk fortælling om to børn, der er blevet væk og som har brug for vores hjælp
Vores fælles mission er at hjælpe de to børn.
På rejsen møder vi forskellige udfordringer, som vi hjælpes ad med at løse. Hver udfordring er personificeret og har hver deres lyde, sange og musik.
Fortællingen omhandler hvordan man kan hjælpe og støtte hinanden - også når livet er svært.
Vi samler en flaskepost op og undersøger hvordan vi kan hjælpe.
Se trailer på www.flaskeposttilfremtiden.dk
Arbejd med fortællingen med afsæt i materiale på hjemmesiden: flaskeposttilfremtiden.dk
Vi træner at kunne løse en opgave i fællesskab, herunder at kunne:
At være samskabende i en eksperimenterende musikalsk aktivitet og at skabe stemningsmusik til forskellige dele af fortællingen
At udtrykke sig gennem dans og musik fra hele verden og mange forskellige musikalske genrer og stilarter. De både lytter, synger og spiller på forskellige instrumenter
At lære sammen med andre, på forskellige måder og får lyst til læring gennem en anderledes/unik lærings oplevelse.
Indgang C. Vi tager imod jer.