Alle elsker sangskattekisten i institutionen

Beskrivelse

Et kompetencegivende forløb af 7 ugers varighed. I løbet af perioden får I  værktøjer og materialer til selv at kunne varetage musikaktiviteter.
Indholdet er bygget op omkring kendte børnesange, som sættes i spil på nye måder. Vi skal synge, lave fagter, spille på instrumenter, lege fantasilege og bruge hele kroppen i musikken. Nye tekster og lege giver nyt liv til kendte og elskede børneklassikere som ”Tingelingelater”, ”En elefant” og ”Tommelfinger, Tommelfinger”. Det, at sangene er velkendte giver tryghed og overskud hos både børn og voksne til at synge med og deltage aktivt fra start til slut. I får et omfattende idékatalog, hvor de nye tekster, legeforslag og musikpædagogiske overvejelser til Sangskattekistens sange er nedskrevet. Se Sangskattekistens musiktegnefilm her:

www.sangskattekisten.dk

Rytmik-sessionen som ramme om fælles leg med stemme, krop og fantasi er en enestående platform for at arbejde med koncentration og opmærksomhed, fundamentet for en god sprogudvikling. Her kan hele gruppen af børn og voksne samles i en fælles koncentration og opmærksomhed. Musikken og de tilhørende bevægelser i form af fagter eller dans skaber en struktur og samtidighed for alle i gruppen, som gør at børnene kan holde koncentrationen på en fælles aktivitet længe. En elsket børnesang er slidstærk og tåler mange gentagelser, hvilket giver børnene mulighed for at øve sig på ord og sætninger.

Baggrundsviden
Forslag til forberedelse og/eller efterbehandling i daginstitutionen

www.sangskattekisten.dk

Her ligger alle sangene, så I kan synge dem i hverdagen i institutionen og børnene kan synge dem hjemme sammen med deres forældre.

 

Formål

  • At få ny inspiration til samlinger med musik og bevægelse ud fra kendt materiale.
  • At udvikle nye redskaber, ideer og erfaringer med at afvikle musik- og bevægelses sessioner med afsæt i sangskattekisten.
  • At børn og voksne får en musikalsk fællesskabsoplevelse, hvor alle sanser er i spil.
Tilmelding

Skriv en mail til os, så kontakter vi jer for at aftale tidspunkt m.m.

Tlf.nr. 21379481