CROSSFIT PÅ HAVNEN

Af Aarhus Crossfit - 19.04.2021

Kom til en sjov og lærerig time, med garanti for sved på panden.

Fitnesskulturen har de senest mange år påvirket vores syn på, hvordan kroppen bør se ud. Mange unge bliver mødt med et urealistisk kropsideal, som for mange giver et negativt selvbillede, da det kan være svært at leve op til. Gennem Crossfit træning vil vi gerne gøre op med, hvordan kroppen bør se ud og i stedet rette fokus imod, hvad kroppen er i stand til. Igennem funktionel træning lærer vi børn, unge og voksne at udforske deres krops kunnen og kapacitet, så evner kommer i fokus fremfor æstetik.

I Aarhus Crossfit er vi klar til at modtage alle klassetrin til en sjov og udfordrende crossfittime med garanti for sved på panden. En time i Aarhus Crossfit inkluderer en introduktion til motionsformen, teknisk gennemgang af nogle basis styrketræningsøvelser og en højintens workout. Træningen består hovedsagligt af leg, og vores instruktører tilpasser altid timerne, så de tager højde for elevernes niveau, alder og eventuelle særlige ønsker. 

Hvis du har lyst til, at din klasse skal prøve crossfit, så kontakt os nu. Hvis du har særlige ønsker til holdets indhold, eller ønsker et fokus i timen, som passer ind i et særligt forløb, er vi også altid klar til at tilpasse vores indhold. 

Særlig information i forbindelse med CoVID-19:
Trods fitnesscentrenes nedlukning tilbyder vi stadigvæk træning i Aarhus Crossfit i overensstemmelse med regeringens retningslinjer. Vi har faciliteter til både at tilbyde udendørs og indendørs træning. Vær opmærksom på at ved en indedørstime, må der maksimalt være 23 elever + 1 lærer + 1 instruktør, så forsamlingsforbuddet på 25 personer ikke overskrides.

Yderligere information
Kontakt: Mail@aarhuscrossfit.dk 25 37 87 63 Balticagade 8, 8000 Aarhus C