Byg et feriecenter i rummet og mød en rumforsker

03.06.2015

Steno Museet, mellemtrin og udskoling. Start skoleåret med spændende gratis forløb fra Steno Museet – bestil nu. I forbindelse med at Danmarks første astronaut Andreas Mogensen sendes ud til rumstationen ISS i september, har Steno Museet fokus på rummet og astronomi i hele 2015.

Kan dine elever bygge et feriecenter i rummet?
Et gratis forløb for mellemtrinnet på Steno Museet.
Eleverne er ingeniører, der skal designe et feriecenter til rummet. Med udgangspunkt i den viden, vi har om ISS, der befinder sig ca. 400 km ude i rummet, arbejder eleverne med at finde det bedste sted at placere et feriecenter – og løse de problemer, der selvfølgelig opstår undervejs?

Mød en rumforsker
Et gratis forløb for udskolingen på Steno Museet.
Museet får besøg af fire astronomiforskere fra Aarhus Universitet. Forskerne fortæller om deres forskningsområde, hvad der driver arbejdet, og hvorfor man bliver forsker.

Billedet er lånt af NASA.