Botaniske feltundersøgelser

Af Science Museerne - Væksthusene - 18.06.2021

Kom med biologerne på botaniske feltundersøgelser i hele verdens flora.

I Væksthusene eksperimenterer eleverne med planternes tilpasninger og dokumenterer, hvad de observerer og oplever om Jordens klimazoner. Interaktive øvelser med videnskabeligt udstyr og formidling på højeste niveau gør denne workshop til et unikt indblik i videnskabelige undersøgelser gennem feltarbejde med planter.

I workshoppen ”Botaniske feltundersøgelser” arbejder eleverne med, hvad det indebærer at lave videnskabelige undersøgelser. Gennem en rundtur i Væksthusenes levende univers får de præsenteret viden om, hvordan planterne er indsamlet, og hvilken betydning det har at dokumentere og beholde planterne i et væksthus og herbarium. Derefter skal de på egen hånd, med kyndig vejledning, lave en valgfri botanisk indsamling, af samme kvalitet som bruges på herbariet på Aarhus Universitet.

Varighed: 2 timer Niveau: 4.-6. klasse Involverede fag: Natur/teknologi, matematik

Yderligere information