Børneteaterforestillinger til halv pris

29.01.2020

Aarhus har noget af det bedste børneteater i verden - og det er ikke en overdrivelse! Flere af vores børneteatre turnerer rundt internationalt med deres forestillinger, men heldigvis spiller de også på scenerne i Aarhus.

Eller I kan få dem at spille ud hos jer. I kan også bestille forestillinger fra alle de øvrige turnerende børneteatergrupper i Danmark gennem Den røde Brochure. Det koster ikke mere at få et teater fra Hjørring eller København til Aarhus – transporten er inkl. i prisen. http://drb.teatercentrum.dk/
I kan få forestillingerne til halv pris.
På ULF i Aarhus kan I altid se de aktuelle Aarhus-forestillinger for jeres aldersgruppe ved at klikke på pilen ved Dagtilbud og gå ind under Teaterordning

I øjeblikket spiller forestillingen ’TRE står på hovedet’ på Filuren (6. -28. feb.), mens Teater Refleksion spiller ’Vejen hjem’ (23.-27. feb.)

Se inspiration her:

Teaterinspiration for dagtilbud på ULF i Aarhus

Alle dagtilbud i Aarhus kan søge om 50 % refusion på teaterforestillinger og teaterbilletter til refusionsberettiget teater.

 

Sådan gør I:

Book billetter til forestillingen eller bestil et turnerende teater til at spille deres forestilling ude hos jer.

Send derefter en mail til kultur@aarhus.dkmed institutionens navn, teatrets navn og forestillingens titel, spilledato samt antal billetter/forestillingens pris ekskl. moms.

I mailen beder I om at få refunderet 50 % af udgifterne. I betaler selv billetterne i første omgang og sender så en kopi af betalingen til kultur@aarhus.dk; så får I refusionen udbetalt hurtigst muligt.