Billigere end biffen

27.02.2015

Aarhus Teater, alle målgrupper. Fra næste sæson skal børn og unge kun punge ud med en flad 50’er for at komme i teatret. Og skal de helt små børn i teatret med vuggestuen eller børnehaven, er prisen helt nede på 35 kr. til særligt udvalgte småbørnsforestillinger.

Aarhus Teater investerer over 2 millioner kroner i sænkning af billetpriserne for den unge aldersgruppe, og dermed bliver det fra august 2015 væsentligt billigere at gå i Aarhus Teater end i biografen. Aarhus Teaters nye millionsatsning træder i kraft fra august 2015 og gælder til og med sæson 16/17.

Satsningen gælder ikke blot udvalgte forestillinger, men alle teatrets egenproduktioner lige fra de store teaterkoncerter og musicals på Store Scene til klassikerne på Scala og de eksperimenterende forestillinger på Studio og Stiklingen.

Læs hele pressemeddelelsen her

Fra sæson 2015/16 vil der som noget nyt være teater for de allermindste på Aarhus Teater. Forestillingerne vil fortrinsvis være gæstespil, som er nøje udvalgt til at kunne supplere vores øvrige repertoire.