Bi Bob the Bee
Ca. to uger inden koncerten, har deltagerne mulighed for en workshop med Carl Quist Møller. Workshoppen er undervisning i flip-animations tegning. Her vil børnene blive guidet af Carl Quist Møller, og få indblik i hvordan man laver sjove og spændende flip-animationer. Tegningerne vil på dagen tage udgangspunkt i forskellige navne på figurer skabt af Carl Quist Møller. Figurerne er fra fortællingen om Bi Bob The Bee, og nogle af børnenes flip-animationer vil blive brugt på storskærmen under koncerten.
Til koncerten, smelter live-tegning, fortælling og big band jazz på allerhøjeste plan sammen med flip-animationer lavet af børnene. Koncerten er 40 minutter, og er en spændende fortælling om bien Bob, der opfinder bebop musikken.