Bæredygtighed og affald

Af AffaldVarme Aarhus - 06.06.2019

Nyt forløb for ungdomsuddannelser! Lad eleverne arbejde innovativt med autentiske udfordringer fra AffaldVarme Aarhus.

Vi præsenterer eleverne for en række aktuelle udfordringer på affaldsområdet. De skal derefter udvikle løsningsforslag, som de præsenterer for os og får feedback på.

Forløbet strækker sig over nogle uger, hvor eleverne arbejder på deres løsningsforslag i lektionerne i det pågældende fag. I denne periode kan de kontakte AffaldVarme Aarhus med spørgsmål.

Forløbet kan passes ind i flere forskellige fag eller anvendes tværfagligt.

Den første seance, hvor emnet og udfordringerne præsenteres, foregår enten på forbrændingsanlægget i Lisbjerg eller genbrugsstationen ReUse i Aarhus C.

Vi kommer ud på skolen og hører elevernes præsentation af løsningsforslag. 

Yderligere information
Bestilling af forløb: Skriv eller ring til Hanne Rasmussen: hanra@aarhus.dk 29 20 92 51