Anna, walk with me

Teater Katapult - ANNA, WALK WITH ME

Af Teater Katapult - 26.06.2019

ANNA, WALK WITH ME er Teater Katapults egenproducerede forestilling i sæson 2019/20 - i samarbejde med Odin Teatret! Frygt for døden har de fleste af os. Vi undgår gerne spørgsmål om den. Frygten for døden skyldes det ukendte. Dødsangst er mere irrationel og kan være et stort problem for den enkelte, der risikerer at blive så hæmmet af sin angst, at livet ikke kan leves. Måske er vores dødsfrygt langt mere styrende for vores liv, end vi tror?

ANNA, WALK WITH ME forsøger at tage et skridt direkte ind i døden, åbne den op og gøre den lige så levende for publikum, som de mennesker, der har oplevet nærdøden. Døden er ét at de sidste tabuer, vi har tilbage i det moderne samfund. Ikke mindst i Danmark.

Kan dødens pandora-æske åbnes en smule, frygten dæmpes og en fælles naturlig samtale om emnet begynde, har vi opnået meget: Vi kan forandre os helt som mennesker, når den fundamentale frygt opløses.

To dramatikere, danske Julie Petrine Glargaard og britiske Nina Berry, er af Teater Katapult sat stævne og har skrevet hver deres del af Anna: Julie om livet, Nina om døden – og punktet i midten, nærdødsøjeblikket, er skabt i et samarbejde de to dramatikere imellem.

Målgruppe: ungdomsuddannelserne

Yderligere information