Aarhus Festuge - Store vaskedag på Kvindemuseet

24.08.2015

Kvindemuseet, 0.-10. klasse. Kom til 'Store vaskedag' alle hverdage i festugen fra 10-14 og hør fortællinger om livet i begyndelsen af 1900-tallet.

Tag eleverne med på en rejse tilbage til dengang, hvor man vaskede sit tøj i hånden. I gårdhaven uden for museet vasker vi tøj som i gamle dage. Eleverne vil prøve kræfter med vaskebræt, vaskeheks, vaskevugge, sæbe og lud. På museet fortælles historier om livet i begyndelsen af 1900-tallet.

Klassen deles i to hold. Den ene halvdel vasker tøj, mens den anden halvdel er på besøg på museet, hvor vi viser genstande og fortæller om livet i begyndelsen af 1900-tallet. For 0.-5. klasse handler fortællingerne om børneliv, og for 6.–10. klasse om kvindeliv med særligt fokus på kvindernes stemmeret 1915. Efter en halv time bytter holdene.

På Kvindemuseet alle hverdage i festugen, kl. 10-14
Tilbuddet gælder elever fra 0.-10. klasse
Varighed: 1 time.
Pris: 250 kr.
Book via skoletjenesten [at] kvindemuseet [dot] dk