Årets skoleforestilling: Et Juleeventyr

Et Juleeventyr på Aarhus Teater efteråret 2022

Af Aarhus Teater - 17.02.2022

ET JULEEVENTYR vender tilbage til Aarhus Teater. Dickens fabelagtige julefortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, som ender med at åbne sit hjerte juleaftensdag - årets skoleforestilling i sæson 22/23. Nu åbner billetsalget for skoler (2.-7. klasse).

ET JULEEVENTYR spillede for udsolgte huse I 2020, fik et hav af anmelderstjerner og modtog Reumert-nomineringer, bl.a. som Bedste Forestilling og Bedste Mandlige Hovedrolle. Nu kan du og dine elever se eller gense forestillingen med mesterlige Jacob Madsen Kvols i den bærende rolle.

Hvad er rigdom for dig?
Et Juleeventyr er fortællingen om gnieren Mr. Scrooge, som gennem sine kyniske forretninger har opbygget en formue på bekostning af andre. Penge fylder hans tanker og hans hjerte er blevet iskoldt. 
Julenat får han besøg af sin gamle forretningspartner Marley, som godt nok var død som en sild for 7 år siden, men nu står han der: et genfærd i lænker, som lider og bøder i døden for sine griske synder. Han fortæller Scrooge, at han vil lide samme skæbne, hvis han ikke ændrer sig og åbner sit hjerte for omverdenen. 
I nattens løb vil han få besøg af Fortidens, Nutidens og Fremtidens juleånd, som alle vil hjælpe ham til at ændre sig og tø hans frosne hjerte op med julens rigdom af glæde, venskab og gavmildhed. Men spørgsmålet er, om det er for sent? 

ET JULEEVENTYR spiller på følgende dage kl. 12:00 

Tirsdag 8. november 2022
Onsdag 9. november 2022
Torsdag 10. november 2022
Tirsdag 15. november 2022
Onsdag 16. november 2022
Torsdag 17. november 2022
Tirsdag 22. november 2022
Onsdag 23. november 2022
Tirsdag 29. november 2022
Onsdag 30. november 2022
 

Billetter til skolepris 65 kr. kan allerede nu bookes via www.atskolebooking.billetten.dk
Vi glæder os til at se jer! 

Yderligere information