Årets Dans - workshop for lærere/pædagoger

07.11.2016

I samarbejde med Dansehallerne inviterer Aarhus 2017 til workshop i Årets Dans som en del af forberedelserne til Børneåbningen af Aarhus 2017 d. 20. januar 2017.

Børneåbningen kommer til at foregå rundt i alle 19 kommuner med sang og dans og meget mere under temaet Ønskelandet.

Datoer//steder:
Mandag d. 21. november i Skanderborg kl. 13.30 – 16.30
Tirsdag d. 22. november i Herning kl. 13.00 – 16.00
3 timer inkl. pause

I lærer Årets Dans, som er en række mere eller mindre fastlagte strukturer og bevægelser – og afprøver forskellige variationsmuligheder i forhold til, hvordan I som lærere og pædagoger kan videreformidle den til børn i forskellige aldre. Vi taler om, hvordan man tilpasser Årets dans og forbereder klassen/børnegruppen på temaet igennem fx leg og tegning. Workshoppen foregår på gulvet, så kom omklædt.

Målgruppe: lærere og pædagoger i Region Midtjylland
Som udgangspunkt kan der deltage 5 lærere/pædagoger pr. kommune, dog er der mulighed for at komme på venteliste.

Yderligere information