Åben prøve: Miles on Miles

Aarhus Jazz Orchestra

Af Aarhus Jazz Orchestra - 08.12.2021

Kom med indenfor i maskinrummet hos bigbandet Aarhus Jazz Orchestra og få et indblik i, hvordan profesionelle musikere arbejder og øver sig op til en koncerten Miles on Miles, hvor de spiller musik af den ikoniske trompetist Miles Davis.

Den 2. marts 2022 inviterer Aarhus Jazz Orchestra til åben prøve på formidlingsprojektet Miles on Miles, hvor orkestret skal spille musik af den ikoniske trompetist Miles Davis. Projektet skal opføres i hele landet sammen med musikformidleren Rasmus Rosenørn og P8-værten Naya Büric, der sideløbende fortæller om den legendariske musikers liv og musik.

Man vil opleve, hvordan musikerne går systematisk og meget koncentreret til værks, hvordan en dirigent leder et helt orkester i samme retning, og sidst, men ikke mindst, vil eleverne selvfølgelig opleve et orkester, der består af nogle af Danmarks bedste jazzmusikere, live. 

Efter prøven vil der være mulighed for at stille spørgsmål til musikerne, og det tilbydes også, at en af orkestrets projektledere giver en introduktion til både Aarhus Jazz Orchestra som organisation og projektet Miles on Miles inden prøven. 

Yderligere information
Dato: 2. marts kl. 13.00-14.00 Sted: Atlas, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C Inden prøven starter, mødes vi foran Atlas. Ønsker man et kort oplæg fra en projektleder, foregår dette inden prøven mellem 12.30-13.00. Kontakt Nanna fra Aarhus Jazz Orchestra hvis du er interesseret i at deltage med en klasse. Kontaktinformationer: Nanna@ajazz.dk og på tlf.: 22880665. Det er muligt at læse mere om projektet på www.aarhusjazzorchestra.dk