Inspiration til Billedkunstens Dag 2024
Fyraftensmøde er onsdag den 15. november 2023 kl. 16-19 på Brobjergskolen, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus.
På mødet vil der være inspirationsoplæg fra nogle af de regionale aktører, der hvert år gør en ekstra indsats på Billedkunstens Dag. Du kan høre mere om projektet ”Billedkunstens Dag i Norden”, som skal udbrede begivenheden i de nordiske lande (p.t. er Island, Færøerne, Grønland og Norge repræsenterede i projektet). Og så vil vi sammen undersøge, om der er stemning for at finde et fælles regionalt tema for Billedkunstens Dag 2024 – og hvad dét i så fald kunne være. Det har tidligere givet god energi og et solidt kreativt benspænd at arbejde ud fra et fælles tema i Region Midtjylland, f.eks. ”Åndehuller” i 2018. Og det har længe været et ønske fra flere i netværket, at vi skulle genoptage idéen med det fælles tema. Måske skal det være i 2024?
Tilmelding
Deltagelse i fyraftensmødet er gratis, men for at vi kan vide, hvor meget kaffe og hvor mange sandwich vi skal diske op med, vil vi gerne have, at du tilmelder dig. Bare send en mail med dit navn og evt. institution til Tine Engel Mogensen på: tine [at] bornkunstogbilleder [dot] dk (senest den 10. november).