Gå til sidens indhold
 

Internordisk Lejrskole

Internordiske lejrskoler arrangeres i et samarbejde mellem forvaltningerne i de fire nordiske venskabsbyer Bergen, Göteborg, Åbo og Aarhus.

Præsentation

Besøg en venskabsby:

• Bergen, Norge
• Göteborg, Sverige
• Åbo, Finland
• Aarhus, Danmark

 

Deltagere og indhold:
Der deltager almindeligvis elever fra 9. klassetrin (undtagelsesvis 8. eller 10. kl.) fra hver af de fire nordiske venskabsbyer. Hver klasse ledsages af to lærere (m/k). Klasserne vil bl.a. komme til at arbejde med biologiske, geografiske, historiske og samfundsmæssige opgaver før, undervejs og efter lejrskoleopholdet. Undervisningssproget er nordisk – ikke engelsk – ligesom eleverne opfordres til at kommunikere indbyrdes på deres respektive nordiske sprog. I Aarhus arrangeres lejrskolen i samarbejde med UNO Friluftscenter, der er garant for et særdeles spændende og aktivt tilbud. Selve lejrskolen afholdes på Fuglsøcentret ca. 45 min. fra Aarhus centrum.

Man kan påregne et økonomisk tilskud fra Børn og Unge til dækning af en væsentlig del af rejse- og opholdsudgifterne. Børn og Unge dækker almindeligvis 2/3 af udgifterne til rejse og ophold.
 
Børn og Unge sender ultimo marts måned indbydelser til skolerne, som herefter kan søge om optagelse på lejrskolerne.
 

Pædagogisk profil

Deltagelse i Internordisk Lejrskole giver en enestående mulighed for at arbejde med den nordiske dimension i undervisningen, der jf. Fælles Mål skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der efter 9. klasse sætter dem i stand til at læse og lytte til norske og svenske tekster med forståelse.

 

Kontaktperson

Thomas Christian Trønning
tct@aarhus.dk
Tlf. 29 21 77 97

 
 

Opdateret: 11.5.2012

Afdeling:

Send kommentar: ULF i Aarhus

Telefon: 40 22 63 03

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden