Præsentation
Besættelsesmuseet blev i krigens sidste år brugt af det hemmelige tyske politi, Gestapo. Her forhørte og torturerede Gestapo modstandsfolk i de celler og kælderrum, der i dag benyttes som udstillingslokaler. Besættelsesmuseet er en afdeling under Den Gamle By.
Modstand i Aarhus under besættelsen
Den historiske bygning skaber en stemningsfyldt ramme om en udstilling, der fortæller om både dramatiske og fredelige begivenheder fra besættelsestidens Aarhus. Besættelsesmuseets samling rummer blandt meget andet en stor mængde våben, udrustning og andet udstyr, som frihedskæmperne benyttede i kampen mod besættelsesmagten og deres håndlangere. Disse genstande fortæller om modstandsbevægelsens farefulde sabotagevirksomhed, om stikkerlikvideringer og om produktion og distribution af illegale blade.
Udstillingen "Hverdag og liv"
Udstillingen fortæller om hverdagen under besættelsen og beskriver almindelige aarhusianeres forsøg på at få hverdagen til at hænge sammen i en tid med varemangel, luftalarmer og spærretid.
Pædagogisk profil
• Besættelsesmuseet tilbyder rundvisninger for folkeskolen (fra 4. klasse) og ungdomsuddannelserne
• Rundvisningerne tilpasses alder og klassetrin
• Hvis I ønsker fokus på bestemte facetter af besættelsestidens historier, kan vi arrangere det mod forudgående aftale
• En rundvisning tager ca. 45 min. og koster 300 kr.
Entré
Der er gratis entré for børn og unge til og med 17 år samt medfølgende pædagoger og undervisere.
Rundvisning: 300 kr.
Kontaktperson
Søren Tange Rasmussen
str@dengamleby.dk
Tlf.: 41850874
Bestilling af undervisningsforløb
Tlf.: 86 12 31 88
skole@dengamleby.dk
Træffetid: 10 - 16